Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
Sprogseminar.dk

Otte sproglige styrtebade – Sprognetværk i 2019

Danske Sprogseminarers sprognetværk er et forum for sproginteresserede. Vi samles fire gange om året, og ved hvert møde bliver der holdt to foredrag. Der er desuden mulighed for at diskutere sprog med ligesindede og netværke med de mange andre deltagere. For ikke at tale om den lækre buffet.
 
Hvis du bliver forhindret i at møde, kan du lade en anden deltage i dit sted.
 
Program for en netværksaften:
16.00-17.00  Kaffe/te med kage (og netværk)
17.00-18.00  Foredrag 1 
18.00-19.00  Buffet (og netværk)
19.00-20.00  Foredrag 2
 
Sprognetværket i København:
Center for Ledelse, Folke Bernadottes Allé 45, 2100 København Ø
(gratis parkering, 5 min. at gå fra Østerport Station)
 
Sprognetværket i Århus
Radisson Blu Scandinavia Hotel, Margrethepladsen 1, 8000 Århus C
(10 min. at gå fra Banegården)
 
Pris: 5.595 kr. ekskl. moms.
 
Sprognetværket har siden begyndelsen været en stor succes, og det samler mange trofaste deltagere. Næste års sprognetværksmøder tegner til at blive mindst lige så fascinerende og underholdende som tidligere års møder. De otte foredrag dækker et bredt spektrum af sproglige emner:
 
København 5. marts.
Århus 20. marts.
 
Anders Stahlschmidt, journalist, forfatter
Giv konstruktiv tilbagemelding
"Skidegodt, Egon!” Overfladisk positiv feedback er nemt nok. Men hvordan giver du andre feedback der virkelig rykker noget – uden at de straks hæver paraderne og lukker ørerne?
København 5. marts.
Århus 20. marts.
 
Morten Dal, cand.ling.merc.
Fra neandertaler til global digital landsby
Hvordan skaber man fælles kultur, sammenhængskraft og identitet på tværs af landegrænser i en global organisation? Hvorfor tales der i stigende grad om ’digital employee experience’ når virksomhederne skal gøre det nemt og attraktivt for nye og eksisterende medarbejdere at kommunikere, samarbejde og dele viden på tværs af lande og kulturer?
 
København 21. maj.
Århus 22. maj.
Christine Isager, lektor, ph.d.
Hvor får skrevne tekster deres stemme fra?
De fleste af os kender oplevelsen af at velskrevne tekster har en stemme. En mail i strømmen af mails kan ramme en særligt klar tone; en jobannonce, en avisartikel eller et andet afsnit i serien af hverdagstekster kan gøre sit ærinde ekstra nærværende og tekstens afsender ekstra tiltalende. Men hvor får skrevne tekster egentlig en stemme fra?
København 21. maj.
Århus 22. maj.
Ushma Chauhan Jacobsen, lektor, ph.d.
The Look and Sound of Danish
Why should Danish television drama series such as Borgen, Forbrydelsen and Broen be interesting for international viewers in far-away places such as Japan and Brazil? How does the recent global popularity of Nordic Noir relate to this?
 
København 10. september.
Århus 11. september.
Tina Reichstein, sprogkonsulent, cand.mag.
Kurt Strand, journalist
Sprogprisen.dk – pris på det gode sprog
Den gode tekst er alt for tit usynlig. Det var et af udgangspunkterne da Sprogprisen.dk blev stiftet i 2011. Vi ville nemlig gerne belønne det gode sprog og gøre dem der arbejder med det, synlige.
København 10. september.
Århus 11. september.
Malcolm Lewis, MA
Plain English
Most of us think hard about the content of what we write. We perhaps think less about how we structure our writing. And we probably think even less about the style and tone of our writing.
At one time, there was only one style for all business writing: it was formal and official, and could be pompous, bureaucratic – and hard going.
 
København 26. november.
Århus 27. november.
Sara Omar, forfatter, kandidatstuderende
Med livet som indsats
Sara Omar er født i Kurdistan i 1986. I 2017 vakte hun opsigt da hun debuterede med romanen Dødevaskeren. Romanen fik strålende anmeldelser, men den har også forskaffet forfatteren dødstrusler, og hun må i dag leve under politibeskyttelse.
København 26. november.
Århus 27. november.
Helen Russell, journalist
En afsindig god livskvalitet
Helen Russell var redaktør på et dameblad i London da hendes mand fik tilbudt sit drømmejob – hos Lego. Hun slog sig i tøjret, men til sidst gik hun med på ideen. Delvis drevet af nysgerrighed accepterede hun at give projekt Danmark et år. Hun blev positivt overrasket.
 
Tilmelding
Du kan læse mere og tilmelde dig sprognetværket i København eller sprognetværket i Århus.
 
Du kan kontakte os på
3888 0912.
 
Mange hilsner
 
Jane Hansen