Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
Sprogseminar.dk

Vær med til at finde årets bedste sportstekst

Hvis du modtager et godt brev eller på nettet ser eller hører en velskrevet sportstekst som fortjener at blive kåret som årets bedste, kan du indstille den til Sprogprisen 2018. Du kan også indstille din egen eller en kollegas tekst.
 
Temakategori: Den gode sportstekst
Temaet for Sprogdagen i år er sport og sprog. Indstil den gode sportstekst der sender de andre til tælling.
 
Der uddeles priser i følgende kategorier:
  • Årets bedste brev/e-mail
    Den klart kommunikerede tekst på brev eller e-mail.
  • Årets bedste hjemmesidetekst
    Den letforståelige hjemmesidetekst; det kan fx være en enkelt side, en indledende tekst eller lignende.
  • Årets bedste tekst på sociale medier
    Den gode tekst på Facebook, Twitter eller et andet socialt medie.
Sprogprisen sætter fokus på det skriftlige sprog i både det private erhvervsliv og den offentlige sektor ved at anerkende og belønne det gode danske sprog. Med Sprogprisen ønsker initiativtagerne at rose de virksomheder, organisationer, myndigheder og institutioner der arbejder med sproget i det daglige. Håbet er at de prisværdige tekster kan inspirere andre.
 
Årets dommere er Anne Katrine Lund, Kurt Strand, Charlotte Sahl-Madsen, Peter Langdal, Anne-Marie Skov og Sune Bang.
 
 
Vil du indstille en tekst?
Ønsker du at indstille en tekst til årets bedste sportstekst, kan du klikke her.
 
Vi håber du har øjnene på stilke ...
Danske Sprogseminarer støtter de gode tekster og initiativet til at få dem i fokus. Vi håber derfor at du holder øje med de gode tekster i den kommende tid og har lyst til at deltage. Fristen for at indstille tekster er 15. marts 2018. Uddelingen finder sted den 5. april på Sprogdagen som du kan tilmelde dig her.
 
Følg med på Sprogprisen.dk’s facebook: www.facebook.com/sprogprisen. 
Mange hilsner
Jane Hansen
Danske Sprogseminarer