Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
Sprogseminar.dk

Korrekturlæseruddannelsen som fjernforløb

Vil du gerne gennemgå vores korrekturlæseruddannelse, men er du af den ene eller anden grund forhindret i at rejse til København eller Århus? Så er der en løsning. Danske Sprogseminarer tilbyder som noget helt nyt den danske korrekturlæseruddannelse – grundlæggende som fjernforløb.

Masser af fordele
  • Du slipper for at rejse – du skal ikke møde personligt op.
  • Du bestemmer selv hvornår du vil arbejde med stoffet.
  • Du kan altid kontakte din underviser og få svar på spørgsmål.
  • Du sparer tid og mange penge.
Sådan foregår det
Du får tilsendt korrekturlæserens bedste opslagsbog Håndbog i Nudansk. Desuden får du inden kurset mailet en pensumoversigt, læseplan og afleveringsplan for opgaver.

Du får mailet undervisningsmaterialet ad fem gange. Mellem hver undervisningsgang har du god tid til at sætte dig ind i stoffet og til at løse opgaverne. I disse opgaver vil der være mange sproglige fejl. Du får tilsendt de fejlfri udgaver til sammenligning med dine løsninger. Så kan du helt nøjagtigt se evt. oversete fejl hos dig. Du er aldrig alene med eventuelle udfordringer; under hele uddannelsesforløbet har du mulighed for at ringe til underviseren i aftalte tidsrum. Du kan til hver en tid maile og få svar inden for 24 timer.

Til prøveeksamen får du en grundig tilbagemelding på dine opgavebesvarelser. De er vigtige i forhold til at repetere det relevante stof inden den afsluttende eksamen. Hvis du foretrækker at være til stede til prøveeksamen, er du velkommen til at tilmelde dig uden at det koster ekstra.
Århus: 23. maj 2017
København: 29. maj 2017

Til den afsluttende eksamen skal du sætte en halv dag af og møde op på vores kursussted.
Århus: 6. juni 2017
København: 12. juni 2017

Hvis du ønsker det medfølgende gratis kommakursus, kan du vælge mellem de datoer du ser her.

I princippet den samme uddannelse
Uddannelsen som fjernforløb omfatter de samme elementer som den traditionelle:
  • Du får en intensiv undervisning i dansk grammatik (ordklasser og sætninger).
  • Du bliver trænet i at læse korrektur på vidt forskellige tekster.
  • Du lærer at finde belæg for dine rettelser – meget nyttigt over for tvivlende kolleger.
  • Du hjælper dit firma med at signalere større troværdighed og professionalisme.
 
Pris
Prisen for et fjernforløb er 11.000 kr. ekskl. moms.
(Normalprisen for det traditionelle forløb er 19.500 kr. ekskl. moms).

Vil du høre mere om det nye forløb?
Ring til Jane Hansen på 3888 0912 – eller skriv til jane@sprogseminar.dk

Tilmelding
Tryk her.
Eller besvar denne mail med dine kontaktoplysninger.
Eller på telefon: 38880912
Mange hilsner
Jane Hansen
Danske Sprogseminarer