Netværk for sproginteresserede

Snart går årets række af sprognetværksmøder i gang. Danske Sprogseminarers sprognetværk er et forum for sproginteresserede. Sprognetværket samles fire gange om året, og ved hvert møde bliver der holdt to foredrag. Der er desuden mulighed for at diskutere sprog med ligesindede og netværke med de mange andre deltagere. For ikke at tale om den lækre buffet.

 

Hvis du bliver forhindret i at møde, kan du lade en anden deltage i dit sted.

 

16.00-17.00  Kaffe/te med kage (og netværk)
17.00-18.00  Foredrag 1 
18.00-19.00  Buffet (og netværk)
19.00-20.00  Foredrag 2

 

Sprognetværket i København:
Center for Ledelse, Folke Bernadottes Allé 45, 2100 København Ø (gratis parkering, 5 min. at gå fra Østerport Station)

 

Sprognetværket i Århus: 
Radisson Blu Scandinavia Hotel, Margrethepladsen 1, 8000 Århus C (10 min. at gå fra Banegården)

 

Pris: 5.395 kr. ekskl. moms.

 

Sprognetværket har siden begyndelsen været en stor succes, og det samler mange trofaste deltagere. Dette års sprognetværksmøder tegner til at blive mindst lige så fascinerende og underholdende som tidligere års møder. De otte foredrag dækker et bredt spektrum af sproglige emner:

lektor, ph.d.

Sprogvidenskabelige metoder vinder i stigende grad indpas i politiets efterforskning. Sproglige spor kan nemlig give efterforskerne oplysninger om en gerningsmands sociale og geografiske baggrund. Sproglige analyser bliver også brugt til at afgøre om to tekster er skrevet af den samme person. På baggrund af autentiske sager bliver vi klogere på sproglig-demografisk profilering, ophavsanalyse og analyser af underforstået betydning – alt sammen brugt i efterforskningsmæssigt øjemed.

Professor emeritus, CBS

Årets første engelske foredrag tager udgangspunkt i en bekymrende udvikling på danske højere læreanstalter: Sprogundervisningen glider ud. Holdningen synes at være at hvis vi alle blot taler et hæderligt engelsk, er alt vel. Men det passer ikke. Tværtimod: Den stigende globalisering øger behovet for at beherske flere fremmedsprog. Er der i virkeligheden tale om en lingvistisk imperialisme der breder sig med politikernes stiltiende accept?

Foredraget holdes på engelsk.

direktør, cand.mag.

Forbavsende mange mennesker drømmer ikke om at slå op i en ordbog. De følger i stedet den devise der i sin tid blev formuleret af Sally Brown i tegneserien Peanuts (Radiserne på dansk): If you don't know how to spell it, fake it. Stavefejl er imidlertid ikke det eneste problem. Mange danskere døjer med sammensætninger, genitiv-s, adverbielt t og kommaer. Hvis du selv har en rem af huden, er der trøst at hente på dette intensive minikursus i dansk retskrivning.

forfatter og engelsk foredragsholder

De fleste danskere mener at de er glimrende til engelsk. Og det er vi generelt også. Men der findes en række faldgruber, og selv trænede engelsktalende danskere kan falde i dem. Kan du fx kende forskel på customer og costumer? Et tip: En costumer kan have mange customers. I løbet af dette meget underholdende foredrag bliver dygtige engelsktalende deltagere endnu dygtigere og får opdateret deres engelsk.

Foredraget holdes på engelsk.

lektor, cand.mag.

Uffe Harder skrev i sin tid i digtet Tag ordet, tag sproget tilbage: "Hvorfor ikke færdes over det hele, hvorfor ikke gå en tur med nogle ord der ellers aldrig kommer ud?" Hvor mange yngre mennesker tilsyneladende har givet op over for det svimlende væld af positive adjektiver der er i dansk – alt er bare ”fedt” – myldrer det i andre sammenhænge med ord der aldrig burde have været lukket ud: udlændingeservice, kompetencekrav, læringsmålstyring. Her begynder sproget at melde sig som redskab for magtudøvelse og manipulation. Dette foredrag byder på et filosofisk, sociologisk og politisk perspektiv på sproget.

professor, dr.phil.habil.

Negative polaritetselementer som yet er elementer der kræver tilstedeværelsen af et andet negativt element i sætningen: *I have left yet giver ingen mening. Det gør I have not left yet derimod. Men det er ikke nok at der forekommer en negation i sætningen; der skal være en bestemt relation til negationen. Man taler om begrebet søsterkonstituenter: I sætningen No-one understood anything er anything søsterkonstituenten til det negative no-one.

cand.mag.

Vi behøver ikke høre Martin Krasnik eller Clement Kjersgaard demonstrere at mange politikere viger uden om at svare på spørgsmål, at de lyver, at de leverer de samme udenadslærte tirader flere gange i et interview. Vi ved det af egen erfaring. Dette foredrag er imidlertid ikke en jeremiade over politikernes sprog. Jammer fører ingen vegne hvis man vil begribe det. Gennem dette foredrag lærer deltagerne derimod at forstå og nyde det politiske sprog i al dets skønhed og gru.

oversætter, cand.mag.

Enhver oversætter har mødt det: et ord der ikke lader sig oversætte. Det er omtrent som at udtale høst på fransk: H er stumt, ø findes ikke, og -st i slutningen af et ord udtales ikke. Men naturligvis kan en tekst oversættes. Det kræver blot at oversætteren vælger andre veje end den direkte oversættelse. Men så støder hun uvægerlig på en tærskel: Hvor frit må man oversætte?