Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
Sprogseminar.dk
Kommaregler

Komma: lille tegn – stærke meninger

Danske Sprogseminarer har i over 20 år undervist i sprog: retskrivning, korrekturlæsning, grammatik og meget andet. Men der er et emne som trods sin lidenhed har fyldt vældig meget i manges bevidsthed: kommaer.
 
Kommaet er et af de mindste tegn vi har. Men det formår alligevel at ophidse gemytterne. Professor Erik Hansen, der i en årrække var formand for Dansk Sprognævn, sagde engang om kommaet at det er de mindste spørgsmål der udløser den største hidsighed.
Vores kommakurser er meget efterspurgte. Men nogle tror at vi ikke vil undervise i det traditionelle komma. Det er slet ikke rigtigt. Dette aldrende komma fra 1918 er nemlig det der bliver brugt af langt de fleste. Og derfor har dette komma førsteprioritet i vores kommakurser.

Komma eller ej
Ifølge Sprognævnet er det helt korrekt at bruge de gamle regler. Men nævnet anbefaler en lidt anderledes måde at sætte kommaer på. Ikke pausekomma; det afgik ved døden i 1996. Sprognævnets anbefaling består i at lade være med at sætte kommaer før ledsætning. Det betyder langt færre kommaer og efter manges mening et smukkere og mere flydende sprog. Ikke mindst fordi der på den måde bliver større sammenhæng mellem skrift og tale.

Prøv selv
Hvis du er glad for det gamle system, eller hvis din arbejdsplads forlanger at du bruger det, kan du trygt blive ved. Og Danske Sprogseminarer bliver ved med at undervise i begge kommavarianter. Hvis du imidlertid har lyst til at prøve kræfter med Sprognævnets anbefaling, kan du gennemføre en lille øvelse.

Prøv at læse denne sætning op for dig selv:
”Den der mener at vi ikke kan få kommaer nok får travlt med at sætte dem.”
 
Sæt så kommaer på den traditionelle facon:
”Den, der mener, at vi ikke kan få kommaer nok, får travlt med at sætte dem.”
 
Og endelig Sprognævnets anbefaling:
”Den der mener at vi ikke kan få kommaer nok, får travlt med at sætte dem.”

Læs mere om vores kommakurser på www.sprogseminar.dk
 
Mange hilsner
 
Jane Hansen