 |
|
Sprog til tiden – et seminar om sprog og udtryksformer
|
|
|
Dato: 30. januar 2017
Tidspunkt: 9.00-16.00
Sted: Center for Ledelse, København
Pris: 3.495 kr. ekskl. moms, inkl. frokost og forplejning
Velkommen til et heldagsseminar om nogle af de sproglige emner der fylder op i nutidens sproglandskab. Vi kommer vidt omkring:Når stavekontrollen tager overGunnar Lind Haase Svendsen, professor, ph.d., SDUBruger du stavekontrol i dit daglige arbejde? Det er der mange der gør, og den kan bestemt også være et nyttigt redskab. Men man skal passe på med at overlade for megen magt til stavekontrollen. Det viser sig navnlig hos unge mennesker. De er forrygende til at udtrykke sig mundtligt, men det kniber når det gælder skriften. De såkaldt digitalt indfødte forlader sig nemlig i høj grad på stavekontrollen, og det kan give resultater der varierer fra ufrivillig komik til et omtrent komplet uforståeligt sprog.Læring – fra modstand til mainstreamSteen Nepper Larsen, lektor, cand.mag., DPUBegrebet læring vandt frem i slutningen af 1970'erne. Oprindelig afspejlede det en protest mod den traditionelle topstyrede skoleundervisning. Lærerstyret undervisning var passé; nu gjaldt det om at give eleverne ansvar for egen læring. I dag ligger der ingen protest i begrebet. Det er en helt integreret del af undervisningen. Spørgsmålet er imidlertid om det ikke er på tide at underkaste læring et kritisk eftersyn og måske spare lidt på de pompøse afledninger som ”læringskompetence” og ”læringsmålstyring”.Jagten på den gode og sikre sprogbrugJørgen Schack, seniorforsker, cand.mag.Man hører af og til at Dansk Sprognævn består en flok lalleglade slappere der ophøjer enhver fejl til officiel retskrivning: Hvis blot en håndfuld mennesker laver den samme fejl, bliver den straks knæsat som norm. Men det passer ikke. Det er nemlig de gode og sikre sprogbrugere der bestemmer hvordan retskrivningen skal tage sig ud. Det forudsætter imidlertid at man tør definere hvad der er godt og sikkert sprog, og det kræver et vist mod. Og en bred ryg.Sprog på speed: rap som særlig udtryksformPer Vers, rapper og sangskriverI midten af 1970'erne opstod rapmusikken i New York. Den bredte sig til resten af verden, og i Danmark fylder den også godt i vores bevidsthed. Hvad kendetegner en god raptekst? Kan rapformen være med til at skabe en ny og original form for poesi? Kaster den velsignelse over andre end de forlag der udgiver rimordbøger? Det fortæller en af Danmarks flittigste og i bogstavelig forstand mest rapkæftede rappere om.Fra ASHen i ilden: hovedet på bloggenAnne Sophia Hermansen, debatredaktør, blogger, tv- og radiovært, mag.art.Begrebet blog er kendt fra 2000. Ethvert dagblad med respekt for sig selv dyrker blog-begrebet. Men hvordan adskiller en blog sig fra en klassisk klummetekst? Bloggen er ofte kritisk og provokerende. Til gengæld er læsernes reaktioner på blogindlæg tit ualmindelig ramsaltede – selv på ærværdige og respektable avisers hjemmesider. Det har i nogle tilfælde ført til at blogskribenter har følt at prisen kan blive for høj.En mester i menneskelig dårskabKim Leine, romanforfatterNogle skønlitterære forfattere opfinder sindrigt konstruerede universer. Andre bygger deres bøger på selvoplevede hændelser, og det kan i nogle tilfælde virke meget voldsomt på læseren. Hvor tæt på sig selv og sine nærmeste bør forfatteren gå? Og hvad betyder det for forfatteren selv at krænge sine inderste følelser og drifter ud?
Mange hilsner
Jane Hansen
|
|
|
|
|
|
|
|
