”Tak fordi I passer på sproget, for sproget passer i den grad på os mennesker.” Sådan lød de sidste ord der faldt på Danske Sprogseminarers 20-års jubilæumsdag. I al fald hvad angår den faglige del, for snakken boblede ivrigt videre under den efterfølgende champagnereception.  

 

Det var hjerneforsker Peter Lund Madsen der tegnede sig for den poetiske afskedssalut som knyttede an til den røde tråd i dagens seks foredrag: Sprogets udvikling. Grunden til at vi mennesker intellektuelt giver alle andre arter baghjul, er nemlig især vores evne til at videregive erfaring og information, fortalte ”Hjerne-Madsen” i et punchline-generøst foredrag (”Neandertaleren var bestemt ikke godt kørende intellektuelt, men ville stadig kunne deltage i et realityshow uden at falde nævneværdigt igennem”).

 

Jane Hansen voksede op på landet uden dog af den grund at udvikle interesse for landmandsarbejde. Belejligt nok var hun søskendeflokkens yngste, og da hun derfor havde de mindste hænder, var det en smal sag at smyge sig udenom strabadserne i sti og stald. Selvom unge Jane faktisk heller ikke duperede sin dansklærer, pegede hendes store ordforråd senere på livsbanen i retning af den karriere som sprogiværksætter der altså blev fejret den 8.december. Dagens øvrige fem foredragsholdere bød ind med deres specifikke faglige vinkel på udviklingstemaet. Chefredaktør ved Institut for Fremtidsforskning Morten Grønborg så i dagens anledning 20 år tilbage og 20 år frem i tiden og lancerede et hjemmebrygget begreb som skeumofisme (det at bygge noget velkendt ind i noget ukendt, fx ”TV-avisen”) samt slog et smut omkring udtryk som ”skalafri økonomi” (frit oversat: intet ekspansionsloft) og ”Winner takes all-tendensen” (hvem er nummer to efter Amazon og Facebook? Ingen).

 

Dansk Sprognævns direktør Sabine Kirchmeier talte blandt andet om sammensatte ords udvikling og tog kegler med en slide der viste et stort franskbrød ved siden af et stort fransk brød – sidstnævnte var et billede af den korpulente skuespiller og skandalemager Gerard Depardieu.

 

Sara Blædel indviede publikum i sin personlige udvikling fra tjener til krimiforfatter og i sin kamp mod ordblindhed. Hun kastede også lys over hvorfor krimigenren med sin toptunede plotmotor egner sig godt til folk med netop det handicap. Seniorredaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Henrik Lorentzen talte om ordbogens udvikling og fortalte bl.a. at ordet ”nedstirre” på grund af denne stavemådes fodfæste i befolkningen i sidste måned fik status af et ord i egen ret – muligvis til frustration for tilhængere af det originale ”nidstirre”. Da engelsk jo fylder godt i Danske Sprogseminarers kursus- og uddannelsestilbud, var det helt på sin plads at lektor ved CBS Lise-Lotte Hjulmand bød ind med et foredrag om det engelske sprogs udvikling. Hun læste oldengelske tekster op som viste sig forbløffende nemme at forstå. En illustration af at sprogets udvikling på en gang går i lyntempo og sneglefart.