Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
20 år i sprogets tjeneste  
 
Du er inviteret til fest, farver og faglighed, 6 foredrag og en reception  
Danske Sprogseminarer har eksisteret i 20 år. Det fejrer vi med noget til både ånd og gane den 8. december i Tivoli Hotels farverige rammer.    
 
Halalhippie, selfiestang, powernap, lømmelpakke, samtalekøkken, happy hour, helikopterforældre, taberko og babykrak. Det danske sprog har ikke ligefrem ligget på den lade side siden december 1995, hvor Danske Sprogseminarer blev etableret.
 
Det har været – og er – en stor glæde for os at holde fingeren på en så vitalt pumpende puls. Det fortjener en skål, men før da ønsker direktør Jane Hansen at markere den runde dag med en tur gennem sproglige emner: Hør blandt andet den succesfulde krimiforfatter Sara Blædel fortælle om sin arbejdsproces, sit forhold til sproget, og om hvordan hun har nydt godt af en spraglet faglig fortid. En anden jubilæumsforedragsholder er hjerneforsker Peter Lund Madsen, der via sit brede virkefelt vil begave tilhørerne med et foredrag om hjerneprocesser og sprog.  
 
Du skal også høre hvorvidt den teknologiske udvikling vil gøre det overflødigt at lære fremmedsprog i fremtiden. Og hvad mon direktøren for Dansk Sprognævn har at sige til indvendingen om at en sprogfejl nu og da bliver ophøjet til at være korrekt hvis bare mange nok begår fejlen. 
 
Det faglige program slutter kl. 16.00. Herefter poppes champagnepropperne, og der hygges igennem til kl. 18.00. Du er også velkommen til blot at deltage i receptionen. Under alle omstændigheder glæder vi os til at se dig.
 
Her kan du læse om jubilæumsprogrammet.
 
Pris
Det faglige program fra 09.00 til 16.00 koster 2.995 kr. ekskl. moms. 
 
Tilmelding
Du kan tilmelde dig ved at besvare denne mail med dine kontaktoplysninger eller ringe til os på 3888 0912.
Du kan også tilmelde dig på jubilæumsprogrammet.
 
Mange hilsner
Jane Hansen
Danske Sprogseminarer